Tilstrækkelig og egnet dokumentation - 1/1 dags (RS, RE)
Dato og tid
Mandag d. 15. september 2025 kl. 08:30 til 16:00
Tilmeldingsfrist:
Søndag d. 14. september 2025 kl. 12:00
Lokation
Scandic Roskilde - Ved Ringen 2 - 4000 Roskilde
Pris
2.550 kr eksl. moms
Arrangør
Lokalgruppen
Kursusbeskrivelse
Ved et skarpt fokus på udvalgte regnskabsposter får du en gennemgang af de regnskabs- og revisionsmæssige krav med henblik på at kunne afgøre, hvad der skal til for, at dokumentationen af revision og udvidet gennemgang bliver tilstrækkelig og egnet til afgivelse af revisionspåtegninger eller erklæringer om udvidet gennemgang.
Kurset tager udgangspunkt i årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse B og de dokumentationskrav, der gælder ved afgivelse af revisionspåtegninger og erklæringer om udvidet gennemgang på regnskaber.
Kurset dækker følgende områder:
- Overblik over regler og krav til dokumentation
- Senere års tendenser og udvalgte kendelser
- De vigtigste observationer fra kvalitetskontrollen
- Revision og udvidet gennemgang af udvalgte poster i resultatopgørelsen, balancen og noteoplysninger områder med afsæt i grundlæggende krav ti identifikation af risici og tilrettelæggelse af planlægningen, herunder:
- Investerings- og domicilejendomme
- Kapitalandele
- Omsætning
- Udviklingsprojekter og skatteaktiver
- Revisors rapportering
- Udvalgte nyheder
Kurset henvender sig til registrerede og statsautoriserede revisorer samt deres ledende medarbejdere, og er praktisk orienteret, hvor der med afsæt i gennemgang af gældende regler, cases og dilemmaer lægges op til debat.
Når kurset er gennemført, har du styr på:
Årsregnskabslovens bestemmelser for indregning og måling samt kravene til egnet og tilstrækkeligt revisionsbevis, typiske faldgruber ved opnåelse af og indsamling af revisionsbevis i praksis og eventuelle konsekvenser for revisionspåtegningen og erklæringen om udvidet gennemgang.
Kurset tæller 6 timer i kategorien ”Revisions- og erklæringsområdet”, og 2 timer i kategorien ”Anden relevant lovgivning og faglige standarder”.
Underviser

Karsten Andersen er statsautoriseret revisor med mere end 25 års praktisk erfaring med særligt fokus på revision, regnskab og selskabsret, intern og ekstern kvalitetskontrol, revisornævns- og erstatningssager. Karsten er en erfaren underviser og har i mange år undervist for FSR og forskellige revisionsfirmaer, har siddet i Revisionsteknisk Udvalg (REVU), skrevet flere artikler og har i en lang årrække være ekstern lektor på CBS.
Interesseret i et af vores andre kurser?
Lokalgruppen tilbyder obligatorisk efteruddannelse for revisorer. Effektive kurser med højt fagligt niveau og praktisk tilgang.